Det afhænger af din pensionsordning og hvornår den er oprettet – hvornår du kan begynde at få den udbetalt.
Er din pensionsordning oprettet før 1. maj 2007, kan du begynde udbetaling af alderspension, når du bliver 60 år. Er din pensionsordning oprettet efter 1. maj 2007, bliver din alder for udbetaling hævet gradvist. Se den
Pensionsudbetalingsalder
Pensionsudbetalingsalder
Pensionsudbetalingsalderen er den tidligste alder, du kan få udbetalt pensioner, hvor du har fået fradrag for indbetalingen, altså fx din pensionsordning i pensionskassen.
Pensionsudbetalingsalderen er fem år før din folkepensionsalder. Med den nuværende folkepensionsalder er pensionsudbetalingsalderen således 62 år. Der gælder særlige regler, hvis du er født før 1. juli 1960, eller hvis din pensionsordning er oprettet før 1. maj 2007.
Pensionsordningen
er oprettet
Du er fødtTidligste alder for udbetaling
Før 1. maj 2007
60 årFra 1. maj 2007
Før 1.1.195960 år
1.1.1959 – 30.6.195960 ½ år
1.7.1959 – 31.12.195961 år
1.1.1960 – 30.6.196061 ½ år
1.7.1960 –62 år
Har du overført en pensionsordning, der er oprettet før 1. maj 2007, til pensionskassen efter 1. maj 2007, er den tidligste pensionsudbetalingsalder stadig 60 år.
, der gælder for dig.
Du skal selv gøre os opmærksom på, at du gerne vil begynde at få udbetalt alderspension. Du har ret til livsvarig alderspension (herunder alderssum) fra den første måned efter, at vi har fået din anmodning om udbetaling.
Når udbetalingen af livsvarig alderspension er begyndt, kan du ikke senere stoppe udbetalingerne.
Reglerne for at få udbetalt alderspension afhænger af, hvilken pensionsordning du har. Med den fleksible ordning skal du blot have opnået den tidligst mulige pensionsalder for at få udbetalt din alderspension. Der er altså ingen regler for, om du skal være holdt op med at arbejde helt eller delvist for at få udbetalt alderspension - uanset om du ønsker hel eller delvis pensionering.
Har du den gamle ordning og ønsker fuld alderspension, skal du holde helt op med at arbejde. Men du har mulighed for at få delvis alderspension, hvis du - efter opnået pensionsalder - går på deltid i stedet for på pension. Du kan for eksempel vælge at arbejde 2/3 af normal tid og få udbetalt 1/3 alderspension.
Når du nærmer dig pensionsalderen, inviterer vi dig til orienteringsmøde om din pension og dine muligheder. Under fanebladet Medlemstilbud finder du en kalender, hvor du kan se, hvilke møder pensionskassen holder og hvornår.
Klik til: Du går på pension - Hvornår? - Spørgsmål & svar