Du skifter job

Din pensionsordning hænger sammen med dit job. Skifter du job, fortsætter din ordning måske uændret hos os. Men det kan også være, at du får pensionsordning i en anden pensionskasse.

Dine muligheder for pensionsordningen ved jobskifte afhænger dels af din nuværende, dels af din kommende arbejdsgivers aftaler på området.

Under alle omstændigheder kan det være, at der bliver indbetalt mere eller mindre til ordningen, når din jobsituation ændrer sig. Det kan også være, at reglerne for udbetaling er anderledes.

Måske er dit nye arbejde også et springbræt til at købe ny bolig eller på anden måde skrue lidt op for dine faste udgifter, fordi du måske får mere i løn. Derfor er det vigtigt at kigge på, hvordan du er dækket af pensionsordningen, når du skifter arbejdsplads.

Ny pensionsordning

Hvis indbetalingen til din nuværende pensionsordning stopper, skal du tage stilling til, hvad der skal ske med din pensionsordning her. Du kan vælge:

  • at være bidragsfrit dækket for egen regning
  • at blive selvbetaler
  • få et hvilende medlemsskab

Bidragsfrit dækket betyder, at du bruger af din hidtidige pensionsopsparing til at betale for risikodækningen ved død og invaliditet. Du skifter automatisk til bidrags fridækning, når indbetalingen stopper, med mindre du vælger en af de andre muligheder. Bidragsfri dækning er kun mulig, hvis du har indbetalt i sammenhængende seks måneder.

Selvbetaler betyder, at du selv fortsætter med at betale til din pensionsordning.

Et hvilende medlemskab betyder, at du ikke betaler til pensionsordningen. Det betyder, at dine pensions- og forsikringsdækninger bliver væsentligt lavere, da de er beregnet ud fra, at indbetalingene fortsatte, til du skulle på pension. Vær opmærksom på, at en eventuel gruppeforsikring bortfalder ved hvilende medlemskab.

Læs mere

Her på hjemmesiden finder du mange informationer og din pensionsordning. Du kan blandt andet læse mere om pension og ledighed i temaet Ledig - hvad med pensionen.

Du kan også logge din ind på Min pension og få adgang til dine egne tal. Her kan du også beregne konsekvenserne af forskellige ændringer i din pensionsordning. Du logger ind med NemID.

Klik til: Du skifter job (her) - Jobskifteaftalen - Spørgsmål & svar

Sidst redigeret: 21. marts 2011
Link til Livscyklus
Link til min pension