Spørgsmål & svar 

Her kan du finde svar på nogle almindelige spørgsmål om din pensionsordning.

Kan min ægtefælle også etablere en opsparing i pensionskassen?

Nej, produktet kan kun etableres af pensionskassens medlemmer.

Er ægtefællen omfattet af ægtefællepension ved separation?

Nej, retten til ægtefællepensionen bortfalder ved separationen - med mindre separationen er bevilget før 1. januar 2007. I de tilfælde bortfalder retten til ægtefællepension først ved skilsmisse.

Skal der betales boafgift af ægtefællepension?

Nej, der skal ikke betales boafgift af ægtefællepension. Ægtefællepension er en løbende indtægt, der indkomstbeskattes.

Kan jeg fastsætte størrelsen af ægtefællepensionen?

Ja. Ægtefællepensionen er som udgangspunkt fastsat til 60 pct. af invalide- eller alderspensionen. Du kan ændre pensionen til mellem 0 og 60 pct. Ændringerne skal ske, inden du fylder 60 år, eller inden du eventuelt får tilkendt invalidepension.

Jeg har giftet mig den 1. maj 2010 og ønsker at få begunstigelse ændret til "nærmeste pårørende" i stedet for den nuværende navngivne begunstigede.

Du kan godt ændre din begunstigelse til nærmeste pårørende. Kontakt os, så sender vi dig en begunstigelseserklæring, hvor du kan ændre din begunstigelse til Nærmeste pårørendeNærmeste pårørendeI juridisk forstand er dine nærmeste pårørende (prioriteret rækkefølge):Ægtefælle eller registreret partnerSamlever*Børn og børnebørnArvinger ifølge testamenteArvinger ifølge loven: Forældre, søskende, nevøer og niecer, bedsteforældre samt forældres søskende*Man er samlever i juridisk forstand, hvis man lever op til 1) man boede sammen med afdøde på dødsfaldstidspunktet og venter/har/har haft barn med afdøde eller 2) man boede sammen med afdøde på dødsfaldstidspunktet og levede sammen med afdøde i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl de sidste to år før dødsfaldet..

Jeg kan af min pensionsoversigt se, at jeg har en dækning for ægtefællepension. Det er der ingen grund til, da jeg ikke er gift.

Hvis du ønsker at fravælge din ægtefællepension, skal du kontakte os, hvorefter vi sender dig et tilbud, som du skal underskrive og returnere.

Klik til: Du er gift - Ægteskab og arv - Spørgsmål & svar (her)

Sidst redigeret: 09. februar 2012
Link til Livscyklus
Link til min pension