Fælleskassen

En del af den samlede formue i pensionskassen er fælleskassen, der er pensionskassens, det vil sige medlemmernes, fælles værdier.

Fælleskassen består dels af ufordelte reserver, der ikke er øremærket enkelte personer, dels af særlige bonushensættelser, der er øremærket det enkelte medlem.

Den del af fælleskassen, der ikke er øremærket enkelte personer, omfatter omfatter EgenkapitalEgenkapitalEgenkapital er den del af de ufordelte reserver (dvs. formuen), der tilhører aktionærerne. I en medlemsejet pensionskasse er aktionærer og medlemmer de samme. Derfor tilhører egenkapitalen medlemmerne og tilgår medlemmerne som pension over tiden. Medlemmer, der udtræder af pensionsordningen, har ikke ret til at få en del af egenkapitalen med, da den tilhører fællesskabet.Egenkapitalen anvendes som sikkerhed, dvs. stødpude for udsvingene i investeringsresultaterne. og eventuelt Bonuspotentiale (kollektivt)Bonuspotentiale (kollektivt)Hensættelse eller stødpude, der skal sikre en jævn bonustilskrivning over årene. I gode år hensættes midler, der i år med mindre gode resultater kan anvendes til at opretholde en jævn bonustilskrivning.. I en medlemsejet pensionskasse tilhører begge dele medlemmerne, dels som ejere, dels som medlemmer. I pensionskassen er de ufordelte reserver placeret som egenkapital.

I år med gode afkast eller overskud overføres en del af overskuddet på blandt andet investeringerne til fælleskassen, mens fælleskassen i år med negative eller lave afkast bruges til at sikre en nogenlunde stabil kontorente ved at yde tilskud til kontorenten og dermed sikre størrelsen af pensionerne. Er der overskud på andre områder, fx at færre får udbetalt invalidepension eller dør, end der er forudsat i pensionsberegningerne, kan sådanne overskud eller dele heraf også overføres til fælleskassen.

Fælleskassen er altså en slags stødpude, der tager af for udsvingene i blandt andet investeringsafkastet og dermed et vigtigt element i pensionsordninger, der bygger på princippet om en gennemsnitligt jævn rente (gennemsnitsrente).

Derfor varierer det også fra år til år, om man betaler til eller får fra fælleskassen, men det ændrer ikke på størrelsen af pensionerne.

Egenkapital og kollektive bonushensættelser

Egenkapital tilhører medlemmerne som ejere. Ifølge pensionskassens vedtægter skal egenkapitalen anvendes til pension til medlemmerne. Medlemmer, der udtræder af pensionsordningen, har ikke ret til at få en del af egenkapitalen med, da den tilhører medlemmerne i fællesskab.

Kollektive bonushensættelser er penge, der hensættes i gode år og kan bruges til at opretholde en jævn bonustilskrivning efter år med mindre gode resultater. Pensionskassen har ingen kollektive bonushensættelser pt.

Både egenkapital og kollektivt bonuspotentiale kan anvendes til at dække tab og til pension til medlemmerne, men kollektivt bonuspotentiale kan ikke indgå i beregning af pensionskassens SolvensSolvensSolvens er adgang til egne penge til dækning af eventuelle tab. Pensionskassens solvens er et udtryk for pensionskassens økonomiske styrke. Ifølge lovgivningen skal pensionskassen have en vis solvens for at kunne klare udsving, fx store kursfald på aktier.En pensionskasses solvens er en vigtig målestok for de fremtidige muligheder. Jo højere solvens, jo bedre kan pensionskassen klare kursfald og et lavt renteniveau. Det betyder også, at jo bedre solvensen er, jo større er friheden til for eksempel at tilrettelægge investeringer mellem forskellige investeringsmuligheder (aktier, obligationer, ejendomme).. Derfor henlægges der mindst muligt til kollektivt bonuspotentiale.

Der er kun kollektivt bonuspotentiale i de år, hvor den såkaldte SkyggekontoSkyggekontoI henhold til en kontributionsbekendtgørelse, som er udstedt af Finanstilsynet, skal pensionsinstitutter anmelde den forrentning, inkl. et eventuelt risikotillæg, som tilfalder egenkapitalen og særlige bonushensættelser.Pensionskasserne har anmeldt en forrentning svarende til formueafkastet før skat (nøgletal 1) tillagt et risikotillæg på 4,5 pct. for alle tre pensionskasser.I det omfang det realiserede resultat ikke giver plads til en forrentning af egenkapitalen eller særlige bonushensættelser af denne størrelse, kan den manglende forrentning fremføres og forlods udlignes af positive, realiserede resultater i kommende år. Den akkumulerede manglende forrentning benævnes skyggekonto. er "betalt ud" og hvor afkastet overstiger det, der skal anvendes til bonus. For at styrke eller bevare egenkapitalen og særlige bonushensættelser bliver bonus herefter først betalt af det kollektive bonuspotentiale, til det er brugt op.

Særlige bonushensættelser

For medlemmer på den fleksible pensionsordning hensættes en del af indbetaling (pt. 5 pct.) som særlige bonushensættelser, der er øremærket det enkelte medlem.

Særlige bonushensættelser er midler, der er hensat til pensioner, og hensættelserne anvendes til en del af tillægspensionen ved pensionering.

Hensættelserne forrentes som egenkapitalen og fungerer som risikovillig kapital, det vil sige der er knyttet særlige betingelser om dækning af tab på investeringer til.

Efter gode tider kan værdien altså være højere end de indbetalte 5 pct. og efter dårlige tider mindre. Særlige bonushensættelser kan medregnes ved solvensopgørelsen efter nærmere regler.

Udtræder man af pensionsordningen, får man værdien af sine særlige bonushensættelser med.

Du kan læse en uddybende forklaring i temaet om særlige bonushensættelser.

	Udloddes til pension	Dækker tab	Indgår i beregning af pensionskassens solvens
Egenkapital	Ja	Ja	Ja
Kollektivt bonuspotentiale	Ja	Ja	Nej
Særlige bonushensættelser	Ja	Ja	Ja