Teknikken bag særlige bonushensættelser
Pensionskassen oplyser den samlede ydelse for hver pension og hvor stor en del heraf, der er tillægspension.
Den samlede ydelse består teknisk set af tre dele:
- GrundpensionGrundpensionDen del af pensionen, der er beregnet ud fra den eller de grundlagsrenter, der gælder for din pensionsopsparing. – beregnes på baggrund af medlemmets opsparing forrentet med GrundlagsrenteGrundlagsrenteDen rente, som indgår i det tekniske grundlag, og som grundpensionerne beregnes ud fra. Finanstilsynet fastsætter den maksimale grundlagsrente med udgangspunkt i obligationsrenten.Du kan være omfattet af flere forskellige grundlagsrenter afhængigt af, hvornår du er indtrådt i ordningen.Med virkning fra 1. april 2011 nedsatte Finanstilsynet den maksimale grundlagsrente 1 pct. Pensionskassen overgik af tekniske årsager først helt til den lavere grundlagsrente 1. januar 2012.I MP Pension gælder den nye grundlagsrente alle nye medlemmer fra 1. april 2011. For eksisterende medlemmer gælder den nye betingede grundlagsrente fra og med 1. januar 2012 for fremtidige forhøjelser af indbetalingen samt indskud og bonus.I Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger gælder den nye grundlagsrente alle nye medlemmer fra 1. januar 2012. For eksisterende medlemmer kommer den betingede grundlagsrente på 1 pct. til at gælde al pension, der er omfattet af den betingede grundlagsrente på 1,5 pct.Grundlagsrenterne før 1. januar 2008 (MP) hhv. før 1.juli 1999 (AP og PJD) for medlemmer på gammel ordning er ubetingede.n
- Pension fra særlige bonushensættelser – beregnes på baggrund af medlemmets særlige bonushensættelser forrentet med samme rente som EgenkapitalEgenkapitalEgenkapital er den del af de ufordelte reserver (dvs. formuen), der tilhører aktionærerne. I en medlemsejet pensionskasse er aktionærer og medlemmer de samme. Derfor tilhører egenkapitalen medlemmerne og tilgår medlemmerne som pension over tiden. Medlemmer, der udtræder af pensionsordningen, har ikke ret til at få en del af egenkapitalen med, da den tilhører fællesskabet.Egenkapitalen anvendes som sikkerhed, dvs. stødpude for udsvingene i investeringsresultaterne.en
- TillægspensionTillægspensionForskellen mellem medlemmets grundpension og den samlede pension. – forskellen mellem grundpensionen og pension beregnet med BeregningsrenteBeregningsrenteDen rente, som medlemmernes samlede pensioner beregnes ud fra i den fleksible pensionsordning. Medlemmernes samlede pension består af grundpension og tillægspension. Grundpensionen beregnes ud fra grundlagsrenten. De samlede pensioner beregnes ud fra beregningsrenten. Forskellen mellem de to pensioner er tillægspensionen.I Pensionsbeskatningsloven er der fastsat en maksimal beregningsrente på 4,6585 pct. Under hensyn til dette maksimum fastsætter pensionskassens bestyrelse hvert år beregningsrenten efter markedsforholdene.n

Rent teknisk beregnes først en grundpension og en pension fra særlige bonushensættelser. De beregnes med henholdsvis grundlagsrenten og samme rente som egenkapitalen. Derefter beregnes pensionerne med beregningsrenten.
Ved udbetaling sammenlignes de to pensioner og den højeste udbetales, hvilket i langt de fleste tilfælde vil sige pensionerne beregnet med beregningsrenten.
Den del af tillægspensionen, der ikke kan dækkes af særlige bonushensættelser, betales over tid af investeringsafkastet (RentebonusRentebonusDen forrentning, som pensionskassen tilskriver medlemmernes opsparing ud over grundlagsrenten.Rentebonus opstår ved, at forrentningen af investeringer overstiger den forrentning, der indgår i grundlagsrenten.Renten (grundlagsrenten) skal fastsættes forsigtigt i det forsikringstekniske grundlag. Det medfører et overskud i forhold til de faktiske indtægter. Dette overskud skal fordeles fair til dem, der har skabt overskuddet. Derfor forsøger pensionskassen via budgetter at være så retfærdig som mulig og fordeler det forventede overskud som rentebonus efter på forhånd fastsatte bonussatser.Bonussatserne fastsættes af bestyrelsen. Bonuspolitikken er, at der skal ske en jævn udvikling, så over- og underskud i forhold til de budgetterede satser udlignes over flere år. Denne udligning over flere år sker via de kollektive og individuelle bonuspotentialer og mellem egenkapital og pensionshensættelser.) og af pensionskassernes egenkapital.
Opnås der en bedre forrentning af særlige bonushensættelser end forudsat i beregningerne, betyder det, at en større del af tillægspensionen kommer fra særlige bonushensættelser. Den bedre forrentning anvendes altså til den allerede beregnede tillægspension.
Jo større del, der kommer fra særlige bonushensættelse, jo mindre kommer fra medlemmets andel af egenkapitalen og rentebonus. Særlige bonushensættelser er øremærket det enkelte medlem, mens egenkapitalen tilhører medlemmerne i fællesskab.
Til tema-forsiden
Sidst redigeret: 02. januar 2012