Bonus

Bonus er det overskud, som tilskrives med­lem­mer­nes opspa­ring ud over grundlags­­renten.

Der findes tre slags bonus: omkostningsbonus, rentebonus og risikobonus. Bonus opstår, når der er overskud på rente, risiko og administration i forhold til det Forsikringsteknisk grundlagForsikringsteknisk grundlagPensionskassens beskrivelse af, hvordan pensioner og hensættelser udregnes på grundlag af forudsætninger om fx grundlagsrente, levetid, risiko for invaliditet og omkostninger. Det forsikringstekniske grundlag besluttes af bestyrelsen efter aktuarens anbefaling. Pensionskas­sens tekniske grundlag er anmeldt til Fi­nanstilsynet., der er anmeldt til Finanstilsynet.

Størrelsen af bonus fastsættes af pensionskassens bestyrelse og kan ændres med fremadrettet virkning.

I Regler & Paragraffer, bilag D kan man se, hvordan bonus fordeles.

Rentebonus

Forskellen mellem GrundlagsrenteGrundlagsrenteDen rente, som indgår i det tekni­ske grundlag, og som grundpensionerne beregnes ud fra. Finanstilsynet fast­sætter den maksimale grundlagsrente med udgangs­punkt i obligationsrenten.Du kan være omfattet af flere forskellige grundlagsrenter afhængigt af, hvornår du er indtrådt i ordningen.Med virkning fra 1. april 2011 nedsatte Finanstilsynet den maksimale grundlagsrente 1 pct. Pensionskassen overgik af tekniske årsager først helt til den lavere grundlagsrente 1. januar 2012.I MP Pension gælder den nye grundlagsrente alle nye medlemmer fra 1. april 2011. For eksisterende medlemmer gælder den nye betingede grundlagsrente fra og med 1. januar 2012 for fremtidige forhøjelser af indbetalingen samt indskud og bonus.I Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger gælder den nye grundlagsrente alle nye medlemmer fra 1. januar 2012. For eksisterende medlemmer kommer den betingede grundlagsrente på 1 pct. til at gælde al pension, der er omfattet af den betingede grundlagsrente på 1,5 pct.Grundlagsrenterne før 1. januar 2008 (MP) hhv. før 1.juli 1999 (AP og PJD) for medlemmer på gammel ordning er ubetingede. og KontorenteKontorenteKontorenten er den samlede forrentning (grundlagsrente + rentebonus) af medlemmernes opsparing (også kaldet depotrente).Grundlagsrenten er den rentesats, som pensionerne beregnes ud fra. Rentebonus er et tillæg til forrentningen, som fastsættes af bestyrelsen årligt ud fra pensionskassens økonomi, dvs. blandt andet udviklingen på de finansielle markeder.Tilsammen er det den samlede kontorente, som medlemmerne årligt får tilskrevet deres pensionsopsparing.Bestyrelsen kan i løbet af året ændre kontorenten med fremadrettet virkning. er rentebonus, det vil sige den forrentning, pensionskassen tilskriver medlemmernes opsparing ud over grundlagsrenten. Rentebonus opstår, når pensionskassens investeringer giver et bedre afkast end grundlagsrenten.

For at undgå at udsving på børserne påvirker pensionerne i alt for høj grad, holdes udviklingen i kontorenten fra år til år nogenlunde stabil, hvor udsving udlignes hen over en årrække. Det betyder, at der i år med gode investeringsafkast kan henlægges bonus til år med mindre gode resultater. Hele overskuddet på investeringerne anvendes altså ikke altid til rentebonus i samme år.

På pensionsoversigten er rentebonus indregnet i punktet "forrentning".

Omkostningsbonus

Omkostningsbonus er det overskud, som opstår ved, at der i årets løb anvendes mindre til omkostninger, end forudsat i det forsikringstekniske grundlag, der anmeldes til Finanstilsynet.

Omkostningerne til administration skal fastsættes forsigtigt i det forsikringstekniske grundlag. Det medfører et overskud i forhold til de faktiske udgifter. Dette overskud skal fordeles fair til dem, der har skabt overskuddet. Derfor forsøger pensionskassen via budgetter at være så retfærdig som mulig og fordeler det forventede overskud som bonus efter på forhånd fastsatte bonussatser.

Det er et kostpris-princip, altså at man betaler noget meget tæt på det, det rent faktisk koster, uanset at de faktiske udgifter ikke er gjort op. Med dette kostpris-princip får de, der ændrer deres indbetalinger, og de, der træder ud af pensionskassen, også en fair andel af et eventuelt overskud.

Bonussatserne fastsættes af bestyrelsen. Hvis de faktiske udgifter alligevel ikke passer helt, retter man op på dette i de følgende års fordelinger af overskuddet. Denne udligning over flere år sker via egenkapitalen.

Ifølge det forsikringstekniske grundlag kan pensionskassen trække 5 - 8 pct. (afhængig af pensionsordningen) i omkostningsfradrag. I den fleksible pensionsordning trækkes der pt. 5 pct.

På pensionsoversigten er eventuel omkostningsbonus indregnet i "Administration af pensionsordning".

Risikobonus

Risikobonus opstår ved, at der i årets løb udbetales mindre ved invaliditet og død, end beregnet.

Omkostningerne til risici (dækning ved død og invaliditet) skal fastsættes forsigtigt i det forsikringstekniske grundlag. Det medfører et overskud i forhold til de faktiske udgifter. Dette overskud skal fordeles fair til dem, der har skabt overskuddet. Derfor forsøger pensionskassen via budgetter at være så retfærdig som mulig og fordeler det forventede overskud som bonus efter på forhånd fastsatte bonussatser.

Det er et kostpris-princip, altså at man betaler noget meget tæt på det, det rent faktisk koster, uanset at de faktiske udgifter ikke er gjort op. Med dette kostpris-princip får de, der ændrer deres pensionsdækninger, og de, der træder ud af pensionskassen, også en fair andel af et eventuelt overskud.

Bonussatserne fastsættes af bestyrelsen. Hvis de faktiske udgifter alligevel ikke passer helt, retter man op på dette i de følgende års fordelinger af overskuddet. Denne udligning over flere år sker via de kollektive og individuelle bonuspotentialer og mellem egenkapital og pensionshensættelser.

På pensionsoversigten er eventuel risikobonus indregnet i de punkter, der hedder "Betaling for invalidedækning" og "Betaling for dødsfaldsdækning".

Samlet bonus

Pensionskassens overskud er kollektivt, før det fordeles, og der udloddes kun bonus, hvis der samlet set er overskud på alle tre slags bonus.

Det enkelte medlems andel af overskuddet opgøres også for hver for sig for de tre slags bonus og der beregnes en samlet bonus. Er der underskud – altså negativ bonus – "låner" medlemmet pengene af egenkapitalen. Den negative bonus betales tilbage, når der igen er positiv bonus. Der kan fx opstå negativ bonus, hvis ens indbetaling er så lille, at der ikke er bonus nok til at betale for administrationen.

Anvendelsen af bonus

Medlemmets bonus anvendes dels til betaling af gruppeforsikring, dels til pensioner. Den beregnes hver måned for ikke-pensionerede medlemmer. Den del af pensionerne, der kommer fra bonus, beregnes efter de regler, der gælder for nye medlemmer.

For pensionister med den fleksible pensionsordning tilskrives og anvendes bonus årligt, først og fremmest til tillægspension og herefter til forbedring af grundpensionen. 

Bonuspotentialer og -hensættelser

I nogle begreber inden for pensionsordningen indgår ordet "bonus" også, uden at det direkte har sammenhæng med bonus på rente, risiko og/eller administration.

I ordbogen kan du se forklaringer på de forskellige bonuspotentialer og særlige bonushensættelser.

Læs mere

Du kan se de præcise regler i Regler & Paragraffer.

Til tema-forsiden