Frem til april 2012 har medlemmer med den fleksible pensionsordning haft mulighed for at vælge forhøjet startpension. Men Skatteministeriet har vedtaget en ændring i pensionsbeskatningsloven, så pensionskassen ikke længere må tilbyde medlemmerne denne mulighed.
Dette tema er for dig, der allerede får udbetalt forhøjet startpension og gerne vil vide mere. Du kan se et eksempel på, hvordan forhøjet startpension påvirker størrelsen af pensionen og du kan læse en mere teknisk beskrivelse af, hvorfor pensionerne falder.
