Fra afkast til kontorente - forklaring

I pensionskassen er medlemmerne både "kunder" og "ejere". I Forsikring og Pensions opstilling sondres der mellem overførsler til og fra pensionshensættelserne (punkt 6, 7, 8 og 9), som tilhører "kunderne", og overførsler til og fra egenkapitalen (punkt 5 og 10), som tilhører "ejerne". I pensionskassen tilhører alle midlerne medlemmerne og kan kun anvendes til pension - enten ved den løbende tilskrivning som kontorente eller ved senere tilskrivning i form af tillægspensioner (bonusudjævning).

Tallene henviser til tabellen med tal.

1. Årets afkast på de finansielle markeder af pensionskassens investeringsaktiver (ejendomme, aktier og obligationer mv.), før fradrag for investeringsomkostninger og skat.
2. Investeringsomkostninger dækker både de interne administrationsomkostninger ved investeringsvirksomheden, som de fremgår af årsrapporten og beregnede investeringsomkostninger knyttet til de investeringsforeninger, som pensionskassen har investeret i. Sidstnævnte er opgjort med udgangspunkt i nøgletallet årlige omkostninger i procent (ÅOP) fra de enkelte investeringsforeninger. Der medregnes ikke rabatter i form af emissionstillæg og indløsningsfradrag. Investeringsomkostningerne overvurderes derfor i et vist omfang.
3. Investeringsafkastet før skat (Nøgletal 1).
4. Afkastet af pensionsopsparing beskattes pt. med en skattesats på 15%. I år med tab på de finansielle markeder reducerer skatten tabet. Derfor har skatten et positivt fortegn i 2008.
5. Den ekstra forrentning, som egenkapitalen skal have i år med positivt afkast for at ligge til sikkerhed for at medlemmerne får de lovede pensioner. Som beskrevet ovenfor er begrebet ikke relevant i en pensionskasse hvor der er sammenfald mellem "kunder" og "ejere".
6. Et overskud på risiko og omkostninger udtrykker, at de faktiske udgifter til forsikringsdækning (død og invaliditet mv.) og omkostninger - inkl. risiko- og omkostningsbonus - er mindre end de forventede udgifter, som på forhånd er opkrævet hos medlemmerne.
7. Der skal sættes penge til side til at opfylde de lovede pensioner. Hvor store pensionshensættelserne skal være, afhænger primært af den aktuelle markedsrente, men også andre forhold så som medlemmernes forventede levealder spiller ind. Der frigives penge, når renten stiger (som 2007), mens der skal bindes flere penge, når renten falder (som i 2008).
8. De individuelle bonuspotentialer indeholder den aktuelle bonusforpligtelse på de hidtil indbetalte medlemsbidrag. I år med negativt resultat, som i 2008, skal det negative resultat fordeles på pensionshensættelserne og egenkapitalen.
   Såfremt pensionshensættelsernes andel af et negativt resultat ikke kan indeholdes i et kollektivt bonuspotentiale, jf. punkt 9, kan de individuelle bonuspotentialer anvendes til at dække denne andel – helt eller delvist. Er posten positiv har det således været nødvendigt at anvende en andel af de individuelle bonuspotentialer for at opfylde årets kontorente.
9. De ufordelte reserver under kollektivt bonuspotentiale bruges til at udjævne den rente, medlemmerne får på deres opsparing. Når posten er negativ betyder det, at der er lagt penge til side til senere år. Er posten positiv betyder det, at det har været nødvendigt at tære på reserverne for at opfylde årets kontorente.
10. Særlige bonushensættelser er medlemmernes penge, som kan indgå i pensionskassens såkaldte basiskapital sammen med egenkapitalen. Derfor får de særlige bonushensættelser den samme forrentning og risikopræmiering, som egenkapitalen. Posten indeholder både forrentning og risikopræmiering.
11. De ufordelte reserver under egenkapitalen bruges til at udjævne den rente, medlemmerne får på deres opsparing. Når posten er negativ betyder det, at der er lagt penge til side til senere år. Er posten positiv betyder det, at det har været nødvendigt at tære på reserverne for at opfylde årets kontorente.
12. Kontorenten er den rente, som medlemmet får direkte på sin pensionsopsparing.