Godt afkast i første halvår

Med et investeringsafkast på 6,9 pct. er MP foreløbigt kommet godt gennem 2010.

28. juli 2010

De finansielle markeders humørsyge stiller fortsat store krav til investeringsafdelingerne. Det gælder også for investeringsafdelingen i MP Pension, som forvalter pensionsindbetalinger for cirka 75.000 magistre og psykologer.

»Igen har vores nye investeringsafdeling vist sit værd. Det tegner godt for resten at året, men vi forventer dog ikke en gentagelse af 2009, hvor vores afkast var et af branchens bedste. Markederne svinger ganske meget, og det er nærmest umuligt at spå om udviklingen i 2. halvår 2010«, siger direktør Erik Adolphsen.

Bedre end benchmark

Hvert år fastsætter pensionskassens bestyrelse et såkaldt strategisk benchmark, som bruges i den løbende evaluering af, om plejen af investeringsporteføljen er tilfredsstillende i forhold til strategien.

Det strategiske benchmark er sammensat med henblik på at opnå det bedst tænkelige investeringsresultat i forhold til afkastmuligheder, investeringshorisont og risici. Og resultaterne i første halvår 2010 er flotte sammenlignet med det fastsatte benchmark.

1. halvår 2010

Afkast (pct.)

Benchmark (pct.)

Obligationer

14,5

13,1

Aktier

9,4

7,6

Ejendomme

2,0

2,0

Samlet afkast før skat

6,9

5,6

Hvordan er porteføljen sammensat?

Pensionskassen har sin egen investeringsportefølje, hvis sammensætning løbende vurderes af bestyrelsen. Porteføljen sammensættes på baggrund af kapitalsituationen, kontorenten og pensionshensættelserne.

»En del af vores investeringer forvaltes internt, men vi benytter også eksterne forvaltere primært inden for specialområder, hvor det er uhensigtsmæssigt og/eller vanskeligt at opbygge kompetencer«, fortæller Erik Adolphsen.

1. halvår 2010

Porteføljen (pct.)

Ejendomme

9,6

Kapitalandele (aktier mv.)   

29,2

Obligationer

60,8

Likvider og andre aktiver

0,4

Hvad med resten af branchen?

Det er endnu ikke muligt at lave en sammenligning på tværs af branchen. Når sammenligningen er klar, bliver den bragt her hjemmesiden.

En del af Unipension

MP Pension er en del af administrationsfællesskabet Unipension, som også tæller Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger. Administrationsfællesskabet Unipension som blev etableret 1. januar 2008, forvalter samlet set 75 mia. kroner for cirka 90.000 medlemmer. Læs mere på www.unipension.dk.

For yderligere oplysninger: Kommunikationschef Pernille Mølgaard Toft, 2277 0050 eller pmt@unipension.dk.