Dialog

- løser mange uoverensstemmelser

Mange uenigheder kan løses gennem dialog, og det er både nemmere og hurtigere for alle parter. Derfor beder vi dig starte med at kontakte den afdeling, som har behandlet din sag, hvis du er uenig i vores sagsbehandling,

Klageansvarlig

Hvis du efter dialogen fortsat er uenig i sagsbehandlingen, kan du skrive til pensionskassens klageansvarlige. Han vil se på sagen med nye øjne og komme med sin vurdering.

Den klageansvarlige behandler klager over administrationens sagsbehandling, og han fungerer som bindeled mellem administrationen og pensionskassens medlemmer.

Bestyrelsen

Hvis der fortsat er uenighed, efter den klageansvarlige har behandlet sagen, kan du bringe sagen for bestyrelsen. Bestyrelsens afgørelse er bindende.

Er en sag afgjort i bestyrelsen, kan den bringes for Ankenævnet for Forsikring, for domstolene eller forlanges afgjort ved en voldgift.

En sag skal ikke forelægges Ankenævnet for Forsikring, før den kan bringes for domstolene eller kræves afgjort ved voldgift. Men som udgangspunkt kan man ikke få bevilget fri proces, før en sag har været forelagt Ankenævnet.

En klage til Ankenævnet skal sendes på et specielt klageskema, som du kan få hos pensionskassen, Forsikringsoplysningen eller Ankenævnet. Det koster 150 kr. at klage til Ankenævnet for Forsikring.

Se klagevejledning her.

Sidst redigeret: 23. marts 2010

Johnni Nielsen

Johnni Nielsen
Klageansvarlig