Ofte stillede spørgsmål

Hvem kan leje en bolig?

Det er først og fremmest medlemmer af MP, der kan leje en af MP's boliger. Er du medlem, og ønsker du at komme i betragtning til en af vores boliger, kan du søge direkte på en ledig bolig. Du kan læse mere her. Boligerne vises på siden fra den 10. i måneden.

Hvor mange boligpoint skal jeg have for at få en bolig?

Det er efterspørgslen på de enkelte boliger, der afgør, hvor mange boligpoint der skal til i det enkelte tilfælde. Hver gang der er en ledig bolig, annonceres denne i Bolignyt her på hjemmesiden og i papir- og mailudgaven af Bolignyt, som en gang om måneden sendes til de medlemmer, der abonnerer på det.

Når ansøgningsfristen er udløbet, sammenholder vi de enkelte ansøgeres boligpoint. Den ansøger, der har flest boligpoint, får tilbudt boligen.

Du kan læse mere om vores boligpointsystem her.

Hvordan søger jeg om en ledig bolig?

Er du medlem, kan du ved hjælp af "Søger du bolig" i menuen til venstre klikke dig frem til Bolignyt (oversigten over ledige boliger). Ansøgningsblanketten finder du under punktet Søg en af MP's ledige boliger.

Du kan også abonnere på Bolignyt i papirudgaven, som udkommer en gang om måneden, det koster 150 kr. for et års abonnement. Du kan også få Bolignyt sendt på mail. Det er gratis. Vil du abonnere, skal du kontakte os på boliger@unipension.dk. Husk at oplyse medlemsnummer eller navn/adresse.

Både min kone og jeg er medlem af MP. Kan vi
sammenlægge vores boligpoint?

Nej, ægtefæller og samlevende medlemmer kan ikke sammenlægge deres boligpoint.

Har medlemmer af af de faglige organisationer (DM, GL eller DP) fordele som boligsøgende til MP's boliger?

Nej, det har man ikke. MP's boliger udlejes først og fremmest til MP's medlemmer. Er der ingen medlemmer, der ønsker at leje en ledig bolig, udlejes boligen på lige vilkår til alle andre. Vil du som ikke-medlem leje en af vores boliger, skal du henvende dig til vores boligadministrator Dan-Ejendomme A/S.

Kan mit barn leje en af MP's boliger?  

Det er først og fremmest medlemmer af pensionskassen, der kan leje MP's boliger. Børn af medlemmer skal som andre ikke-medlemmer henvende sig til MP's ejendomsadministrator:

Dan-Ejendomme A/S
Tuborg Boulevard 12
2900 Hellerup
Tlf. 70 30 20 20
Fax 70 30 20 21
www.findbolig.nu
e-mail: info@dan-ejendomme.dk

Sidst redigeret: 06. april 2011